Bedemand

Velkommen til Bedemand Søren Rønde Hansen – din bedemand.

Et dødsfald skaber tomrum og kaos. Som efterladt står man tilbage med sorgen og savnet, og samtidig er der pludselig en masse praktiske gøremål og detaljer, der skal tages stilling til.

En god bedemand forstår og respekterer de stærke følelser, der kan være på spil, når man lige har mistet. Han ved hvor vigtigt det er at støtte de efterladte og hjælpe dem med at træffe de rigtige beslutninger. For en begravelse eller bisættelse kan jo ikke gøres om.

Hos os tager vi vores fag alvorligt. Vores begravelsesforretning har rødder helt tilbage til 1913, og vi er stolte af vores traditioner og det ry vi har.

Vores motto er omsorg og omhu, og vi lover at gøre vores bedste for at hjælpe dig igennem den svære tid.

Vi sætter en ære i at have overskuelighed og gennemsigtighed i priserne. Vi hjælper dig med at træffe de helt rigtige beslutninger, så du ikke efterfølgende kommer til at fortryde noget.

Hos os bliver du ikke mødt af en kold telefonsvarer eller et system, hvor du først skal taste dig igennem forskellige valgmuligheder. Her bliver du mødt af et menneske. Hver gang!

BEDEMAND SØREN RØNDE HANSEN

adresse

Bedemand Søren Rønde Hansen
Markedsgade 49
8500, Grenaa Danmark

telefon

86 30 02 77